Vi bruger Cookies!     

         
 X     
labrador hvalpe



 

Antons tur til Spanien..

Anton er knap 4 mrd. færdig vacc og skal være herskabs jagthund i Cordoba og sommerfamiliehund i hos familien Cabereche i Somo ved Santander i Cantabria.

Men inden Anton blev afleveret i Spanien viste vi ham en række andre lande i sydeuropa.

Onsdag.22 juli tog Anton, Pippi og jeg afsted til Spanien. Første stop var færgen fra Rødby.

 

Nu skulle rejsen med Anton ikke kun være en afleveringsforretning, men også en dannelses og oplevelses rejse for både Anton og Pippi.

 

 

Turen gik ned gennem Tyskland over Basel, med et stop i dejlige Lugano, i den Italienske del af Schweits. Det var ikke kun Anton der syntes det var meget varmt. Temperaturen viste 32 C.

 

 

 

Herefter kørte vi ind i Italien og fortsatte til Genova. Efter mange tuneller nåede vi til Rapello en dejlig by ved middelhavet. Herfra besøgte vi Porto Fino.

¨

Hjemmefra vidste vi godt at det kunne være svært at få et hotel værelse, når man nu rejser med en hund.. og det iøvrigt var højsæson. men faktisk gik det meget fint.

 

De første dage som hotelhund sov Anton i sit nye rejse bur/taske som var nemt at folde sammen og at få ind og ud af bilen.

 

 

 

 

 

Anton og Pippi får sig en snak med de lokale

 

 

Anton er ikke lige klar over at han havner på dybt vand. Men det køler dejligt bagefter.

 

 

 

 

 

 

 

En ganske dekorativ tørresnor i Porto Fino

 

 

 

 

 

Parti fra den smukke kysttrækning mellem Porto Fino  og Rapello 

Så fortsatte vi mod vest med besøg San Remo og et kig på de forskellige betalingsstrande, men her er der hundeforbud så ingen badetur for Anton.

Så gik turen gennem Monaco hvilket er hurtigt overstået, kedeligt vejr, kedeligt byggeri kedelig by og et virvar af veje.  Videre til Frankrig og Nice.

 

 

Nu var vi ikke de eneste turister i Nice denne sommer.

 

 

 

 

Men de må næsten ha vist vi kom..... 

 

 

 

 

Anton er en rigtig god café gæst. Han sidder ganske vist ikke pænt på stolen, men han ligger pænt og stille.

 

 

 

 

 

Så er vi nået til Arles, som billedmagere før os nyder vi byen, lyset og farverne..  og landskabet...

 

 

 

Camargue er et stort område i Rhoneflodens delta. der starter lige syd for Arles. Området huser en mængde fugle og er kendt for sine hvide heste og sorte tyre og store flokke af blandt andet flamingoer. I området er der en stor produktion af middelhavssalt. Og  20 - 30 km ude er der en 7 km lang fin sandstrand. Der var vi selvfølgelig også ude.

Hvor vejen slutter er der på begge sider en stor P plads. men vinden eller strømmen må være vendt for den ene side lå under ca 40 cm vand og adskildige biler og enkelte campingvogne fik vasket undervognen. Vi parkerede på den lidt højere beligende vej.

Den sidste strand/by inden pyarnæerne er Argeles så der skulle vi have den sidste badetur i middelhavet inden opstigningen i bjergene.

 

 

 

 

Anton elsker vand, men kan ikke så godt lide bølger...

 

Så vi lavede den aftale at vi kunne bade og så kunne han være stor vagthund og passe på vores ting.

 

 

 

 

Pippi og Anton i det sidste pasmellem Frankrig og fyrsten dømmet Andorra

Dejligt at der stadig går køer frit omkring over trægrænsen. denne ko er en import, kan ses på det ekstra røde øremærke

Natten tilbragte vi i et skisport hotel. Her mist om sommeren skulle man jo tro at der ville være masser af ledige værelser, men det vrimlede med vandrere, cykelryttere, bjergbestigere og natur kikkere..

Desværre kan det ikke påstås at de utallige hoteller pryder landskabet.. Her vores hotel by night.

 

 

En af de utallige solsikke marker.

Anton holder siesta i grøftekanten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det sidste etape, de knap 700 km foregår ved foden af pyrernæerne via Bayonne, San Sebastian, Bilbao, Santander og videre til Posedas Rio Turbio der ligger ca 4 km fra Commillas på nordkysten i provinsen Cantabria i Spanien

 

Anton  snorkende, mageligt liggende på ryggen i sit bur.

I Commillias blev buret skiftet ud med en sikkerhedssele, men anton syntes nu man ligger bedre i et bur

 

 

Her er vores Posedas, et dejligt roligt sted. her er abselut stille og fredeligt, altså bortset fra frøkvækken og ko muh'en. Landskabet er ret tyrol agtigt , grønt grønt og bakket, vejene kan være ret stejle. Da der er skodder for vinduerne er vores værelse fuldstændig mørklagt så pludseligt er det helt i orden at der først er morgenmad efter kl 9. Tid zonen er den samme som, men rent geografisk befinder vi os langt mod vest  det bliver derfor først rigtig mørk ved halv ti ti.

 

Antons sidste hjem sammen med os. Her sammen med yndlings bamse. som flyttede hjemmefra sammen med Anton

Udsigten fra vores morgenmads restaurent

 

På turen fik vi hjælp af "Lone" Vores GPS, vi var ganske vist ikke altid enige, hun havde det noget svært med tuneller og bjergkørsel.

Vi fandt hemmeligheden bag alle de grønne frodige bakker, nemlig regn, og det i rigelige mængder.

Her fortæller Lone os at vi er fremme ved målet, en lille landsby, men den var svær at få øje på den dag.

Gamle gamle huler prøvede vi også at besøge, men da vi endelig var klatret op til indgangen viste det sig at vi skulle have været iført hjelm, støvler og andet bjergbestiger udstyr.. og at vi skulle ha kravlet igennem en lang snæver passage, så vi nøjedes med et kik i det første rum.

Smukt er der, her en af de utallige dale.

 

Langs Cantabrias kyst findes strandene  i små bugter eller hvor floderne (ria ) når havet. Strandene katagoriseres efter bølgernes højde og egnethed til surfing. Her er Anton og Pippi på stranden, på en af de mere barske surfer strande med meget kraftig strøm og store bølger.

 

Så da Anton ikke syntes det der med bølger er noget. fik han sig en lur under den baldakin vi havde lavet med et håndklæde over nedfaldne klippestykker.

 

 

 

Et typisk ria  landskab. 

Der blev nu også tid til hurtig løb

og anden træning

Brugte vandflasker egner sig fortrineligt til Apport træning

Se stille vand det er noget Anton syntes om

 

Vandhygge


 

 

 

Det her er ikke tivoli, men en sommervilla som Antonio Gaudi har tegnet.. Ganske speciel..

 

 

Men med nogle ganske flotte speciel tegnede solsikke klinker.

 

 

 

Vores "by" Comillias ved  skumrings tide. På hele nordkysten har man en speciel tradition for altaner med glas, vi ville kalde dem karnapper. Så lyset kan nydes uden risiko for regnvåde lokker.

 

Gijon. en by længere mod vest med høje huse

og sparsom strand.

Søndag d 2 august var vi ventet i Somo, det var tid til afsked med Anto. Og det var ikke rigtigt nemt.Men vi er overbeviste om at Anton får et herligt liv, de første 2 måneder skal han være i sommerhus i Somo og derefter flytter han ned på et stort landsted hvor han skal være jagthund.


Anton sammen med Santiago

Udsigten fra Antons sommerhundehus

Vores pilgrimsfærd med Anton var slut og nu kunne vi så hellige os andre ferie aktiviteter, Det blev selvfølgelig noget lettere at komme omkring og vi kunne uhindret spidse indendørs. Og så selvfølgelig gå på museer og ligende. 

Første holdt blev selvfølgelig Guggenheim i Bilbao et fantastisk byggeri af Frank Gehri.

Derefter gik turen til Paris som  vi nød i 32 graders varme. Her nogle highlight.

 

Eifel tårnet

Vi var ikke de eneste der gerne ville se"Mona Lisa" på Louvre.

Der er vist rigtig mange der har læst eller set Da Vinsi mysteriet.



 

 

Det smukke Arabiske institut hvor solafskærmningen fungerer som et kamera optik.

Og turist fælderne...Her bliver Pippis profil klippet på Place de Tertre

Opera sang i falset i arkaderne om Place des Vosges i Marais kvarteret.

 

Den helt vidunderlige Place des Vosges

Middag på den legendariske Chartiers på Rue fragburg Monmartre

Og selvfølgelig en kop Café aux lait.

 

Og så gik det hjemaf.. Efter 6759 km landede den lille sorte og Lone i Bromme, men uden Anton.

 

 

 

 

Besøg  
110096