Vi bruger Cookies!     

         
 X     
labrador



Labrador

Labrador retrieverens historie er noget usikker, men det er dog sikkert at den stammer fra Labrador-halvøen. Her var den en uvurderlig hjælper for de lokale fiskere i arbejdet med at bjærge fangsten. Er du interesseret i at vide mere om labradorens historie kan du læse mere i bl.a. bogen ”Labradoren”, som er udgivet på J.Fr. Clausens forlag.

 

Jeg fik min første labrador i 1979. Det var et tilfælde, at valget faldt på en labrador. Jeg er ikke opvokset med hunde, men har altid gerne villet have en hund. Da det endelig kunne lade sig gøre læste jeg meget om de forskellige hunderacer, og valget faldt altså på labrador, fordi den ikke kræver stor pelspleje, men bare kan ”støvsuges” en gang imellem.

 

Min første hund, Dina, var efter Passingridge Black Prince, også kaldet William. Hun lærte mig at gå på jagt, for det havde jeg ikke dyrket før. Hun (Dina) viste sig at være en formidabel jagthund, som klarede det, som alle de andre hunde (læs: tysk ruhår) ikke kunne klare.

 

Dina gav mig blod på tanden. Jeg ville gerne have en hund, som jeg kunne gå på udstilling og markprøve med. Dina blev aldrig rigtig lydig*S*

 

Da jeg nu var kommet i gang med labrador, begyndte jeg at interessere mig for avlen. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg foretrækker den gamle type. Og for mig er den gamle type synonym med opdrættet fra kennel Sandyland i England. De hunde, jeg har haft i årenes løb, har alle været knyttet til Sandyland, og har alle været dejlige, dygtige og omgængelige hunde.

 

kennel Sandyland med nogle af de gule hunde.. nr. 4 er en af formødrene.

 

 

Jeg har, i sær da jeg var yngre, været meget aktiv på udstillinger og markprøve. Jeg har desværre ikke været helt så aktiv med Chilli, men jeg kan garantere, at hun er en god jagthund.

 

Det er den første af mine tæver jeg har prøvet at få hvalpe på.  - synes det kunne være dejligt selv at ”lave” den næste hund” - og nu har jeg nået en alder, hvor jeg har tid og overskud til at gøre det ordentligt.

 

Da vi besluttede, at Chilli skulle have hvalpe, var det vigtigt for os at videreføre linierne fra kennel Sandyland. Samtidig var det vigtigt at undgå arvelige lidelser. Endvidere var det afgørende at bevare det, vi anser for den rigtige labrador, hvilket vil sige:

 

Hvalpene skal ligne en labrador

Så vidt det er muligt opfylde standarden for en labrador eksteriørmæssigt

Besidde de jagtmæssige egenskaber (en god apportør)

Besidde et godt temperament

 

Travis som vi valgte som far til The A-team, Match som blev far til de Bedste B'er og Major der er far til Chillierne. har alle rigtig mange af linierne til Sandyland, som avlede rigtig mange ”rigtige” labradorer.

 

Jeg har fokuseret meget på jagtegenskaber, det skyldes, at jeg har bugt mine hunde til jagt. Men det er vigtigt at pointere, at labradoren ikke alene er en jagthund. Det er en fremragende familiehund og anvendes i mange andre sammenhænge. Fx som bombehund, redningshund, narkohund og førerhund. Det er en hund som elsker at blive ”brugt”, du bestemmer til hvad.

 



Opdateret 24/09/2011

Besøg  
117057